Organisering:
Solbjerg Idrætsforening er en flerstrenget forening med 8 forskellige afdelinger og endnu flere idrætsgrene. Hver afdeling har sin egen bestyrelse/kasserer og varetager hvad der måtte være inden for denne sportsgren.
Vi har ét sæt vedtægter, der gælder alle afdelinger og derfor er vi én forening. Der kan dog være kultur-forskel inden for de enkelte idrætsgrene.
Et forretningsudvalg og en repræsentant fra hver afdeling udgør hovedbestyrelsen i Solbjerg IF.
Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig ved simpelt flertal og der er Årsmøde (generalforsamling) hvert år i Marts/April, hvor medlemmer kan påvirke retningen for idrætsforeningen.
Forretningsudvalget arbejder blandt andet med opgaver der bliver behandlet på hovedbestyrelsesmøder samt andre initiativer. Formand og Kasserer for Solbjerg IF findes i forretningsudvalget.
Solbjerg IF bygger på sammenhold og en fællesskabsfølelses i alle afdelinger af foreningen, som spænder bredt over forskellige sportstilbud for alle aldre og med forskellige interesser.
Solbjerg IF er baseret på klassiske foreningsdyder såsom socialt forpligtende fællesskab og frivillig arbejdskraft. Bag alle aktiviteter i Solbjerg IF er der entusiasme, energi og fokus på optimal udnyttelse af fælles ressourcer. De mange frivillige skaber glæde og giver fremgang for foreningens aktiviteter.
I Solbjerg IF er mødet omkring aktiviteten med til at forme et sundt, energifyldt og balanceret liv – uafhængig af alder og tilgang. Rammerne og udfoldelsen af aktiviteten styrker dannelse af hele mennesket, og i Solbjerg møder vi alle medlemmer med åbenhed, ærlighed og med vilje og initiativ til dialog.
Solbjerg IF er en forening, som er åben og tilgængelig for alle generationer i og omkring Solbjerg. Foreningen skaber mulighed for at dyrke sport lokalt, og understøtter aktivt initiativer til nyudvikling af foreningens tilbud. Solbjerg IF er samlingsstedet i Solbjerg, da aktiviteterne foregår i alle dele af byen og rummer alle generationer.
Solbjerg IF arbejder for at
MISSION
Foreningens formål er, gennem dens afdelinger, at virke for idrættens fremme i Solbjergområdet.
Vores målsætninger