Outdoor fitness anlæg

I skoven omkring hundeskoven er der opsat Outdoor fitness til fri afbenyttelse af alle borger i Solbjerg.

Områderne er tænkt ind så alle Solbjergs borger kan have glæde af dette. Der er både mulighed for de små, at ”lege” motorik ind, for de ældre at træne koordination og balance, og for de øvede at træne hele kroppen, og virkeligt give den gas samtidigt med at de kan nyde naturen.

Område 1: Ligger ved indgangen til hundeskoven og der er opsat Multiredskab med mulighed for at træne hele kroppen, bl.a.  overkrop, mave, ryg og ben.

Område 2: Ligger i midten af skoven, udformet som trekant i lærketræ, med muligheder for at holde hvil, bruges som bænk samlingspunkt, men også hvis man vil træne mave, ryg og ben. 

Område 3: Ligger i den store lysning og her er chansen for at få udlevet sin abekat via armgang, balance, balance klodser. Her kan virkeligt trænes arme, overkrop, og her er også sat bænk og rygstrækker op, hvor der er muligheder for at træne mave og ryg.

Område 4: Ligger ved indgangen til skoven. Her er redskaber i lav højde, hvor der især er fokus på balance og koordination. Her er også sat bænk og rygstrækker op, hvor der er muligheder for at træne mave og ryg.