Håndbolddommer i Solbjerg

Har du prøvet at sidde på lægterne i hallen - eller foran TV'et og ønsket at det var dig der havde fløjten i hånden..? Så har du muligheden nu - Solbjerg Håndbold søger dommere til hjemmekampe.

 

Solbjerg Håndbold

søger frivillige til at dømme hjemmekampe i Solbjerghallen.

Alle kampe for U10 og U12, samt Dame S4 og Herrer S4, skal dømmes af hjemmedommer.

Hvis du har lyst til at tage udfordringen op, stiller klubben sig selvfølgelig til rådighed med vejledning, der vil også være mulighed for at prøve kræfter med dommergerningen ved træningskampe inden turneringskampene.

Hvis du føler dig helt på bar bund tilbyder JHF gratis dommerkursus.

Efter de 3 timers undervisning samt efterfølgende E-learnings modul har mulighed for at komme i gang som aktiv dommer.

Se på nedenstående link hvornår næste dommerkursus løber af stablen:

http://www.jhfkreds5.dk/dommere/dommeruddannelse/dommerkursus

Klubben stiller selvfølgelig fløjte til rådighed.

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til

Morten Birk Nielsen

61 35 30 67